ærlighed nysgerrighed hjertevarme
møder du i terapi hos mig
Parterapi
Har I problemer med kommunikationen? Har I det ikke så godt sammen som i starten af jeres forhold? Er det som om noget er gået skævt mellem jer – men du ved ikke hvad? Det eneste du mærker nu er måske håbløshed eller irritation. Hverdagen sammen er udfordrende eller måske endda ubehagelig. I arrangerer kæresteaftener eller weekender alene sammen så I kan få repareret på forholdet. Men det er svært at være sammen og finde tilbage til hinanden når I sidder sammen i sofaen. Der er noget der kommer imellem jer.
Parterapi hos mig er en god mulighed for at få talt ordentligt ud om tingene og for at genfinde jeres kærlighed til hinanden. For måske er kærligheden og gnisten derinde et sted?
Samtidig kan det kræve en god portion mod at tage i parterapi.
Måske er du bange for at de fejl du er kommet til at lave kan komme frem.
Måske er du bange for at tale om hvorfor jeres sexliv ikke fungerer. Eller måske for at opdage at din partner dybest set ikke vil have dig.
Måske er I et par der er på vej til at gå fra hinanden. Det vil I gerne gøre på en ordentlig måde. I vil gerne skabe et godt samarbejde fremover om børnene så de har det så godt som muligt i den udfordrende situation det er at skulle skille en familie fra hinanden.
Når par er i terapi hos mig, taler vi om det der fylder her og nu. Det kan være udfordrende at tage ting op man har holdt skjult eller i lang tid har undgået at tale om. Men det er normalt også en lettelse. At få løsnet op, at hver især tager eget ansvar, at få talt ud. Og særligt at mødes i kærlighed og kontakt, også om de svære emner.
Ofte er det nemlig sådan med de par der kommer hos mig at de elsker hinanden. Selv om det måske er blevet svært at mærke. De vil i virkeligheden bare gerne have det godt sammen.
Jeg kan hjælpe jer med at få en bedre kommunikation og en bedre kontakt. Hvor I lytter til hinanden, får opklaret misforståelserne imellem jer og får hjælp til at håndtere jeres konflikter i dagligdagen.
Kontakt mig
Stil mig meget gerne et spørgsmål eller skriv hvis du er interesseret i at booke en tid. Dine data bliver kun brugt til at besvare dig og slettes herefter.