ærlighed nysgerrighed hjertevarme

møder du i terapi hos mig

Terapi

Har du ofte en knude i maven, måske uden helt at vide hvorfor? Sover du nogle gange uroligt eller ligger og spekulerer natten igennem? Bliver du irriteret på dine nærmeste og får dårlig samvittighed bagefter? Føler du dig utilstrækkelig? Er du i krise? Er du stresset på dit arbejde?

Det er nogle af de eksempler, jeg hører mine nye klienter fortælle. Måske har du det også sådan. Måske har du også svært ved helt at forstå, hvad der sker indeni, hvad der er på spil og hvordan du kan hjælpe dig selv til at få det bedre. Hvis du vidste det, havde du nok allerede gjort det. Jeg vil gerne hjælpe dig. 

Min erfaring siger mig at uroen i kroppen, knuden i maven, søvnproblemerne eller den dårlige samvittighed er der af en grund. Vores følelser prøver at fortælle os noget. Ved at lytte efter kan vi få det bedre – eller helt godt.

Måske har du knude i maven på grund af at du ikke synes du gør det godt nok. På dit arbejde, i dit parforhold eller sammen med dine børn. Eller nogen steder.

Jeg vil gerne hjælpe dig til at undersøge, hvad din uro, den dårlige samvittighed eller tankemylderet handler om. Følelsen af at der er noget der ikke spiller helt som det skal, bliver nemlig ved at være der til vi finder bunden i det. Ofte handler det om en frygt for at være utilstrækkelig i den ene eller den anden form.

Grundproblematikken hos mange er “jeg er ikke god nok”. Du ved sikkert godt med dit hoved at selvfølgelig er du da det. Men du bliver alligevel ved med at komme i tvivl, måske særligt i specifikke situationer som fx når du er sammen med din familie eller er på dit arbejde.

Og hvordan hjælper jeg dig så med det?

Min tilgang til det er at du skal mærke hvordan du har det. Gennem vores samtaler undersøger vi spørgsmålet “Er jeg god nok?” i en konkret situation. For at kunne svare på det, skal dit hoved og din krop arbejde sammen. Jeg bruger derfor forskellige kropsteknikker i vores samtaler. Tit kan vi mærke hvad der er rigtigt og forkert i vores krop og i vores følelser. 

Læs mere om hvordan jeg arbejder under terapiform.

Kontakt mig

Stil mig meget gerne et spørgsmål eller skriv hvis du er interesseret i at booke en tid. Dine data bliver kun brugt til at besvare dig og slettes herefter.

Degnehusene 26, 2620 Albertslund