ærlighed nysgerrighed hjertevarme
møder du i terapi hos mig
Du får hjælp til at få det bedre uanset hvad du kommer med. Terapien er en dybtgående terapiform, som inddrager enkle og effektive metoder, som øger opmærksomhed på kontakt, nærvær, vaner og valg.
Gennem samtale og enkle kropsteknikker, undersøger vi det du kommer med og du får mulighed for at lære dig selv bedre at kende, komme i bedre kontakt med dig selv og få det godt. Du lærer at bruge din krop og følelser sammen med dit hoved – som en samarbejdende helhed.
Læs mere om hvordan og helt konkret nedenfor på siden.
I terapien tager vi udgangspunkt i det du gerne vil tale om. Det du kommer med – her og nu. Det handler om dine tanker, dine følelser og dine reaktioner som du mærker i kroppen.
Det handler om, at lytte til dig selv, mærke efter, tage det du mærker alvorligt, for derefter at undersøge og tale om, hvad du vil vælge at gøre.
Om Sensetik terapi
Den terapiform som jeg praktiserer er udviklet af Olav Storm Jensen. Du kan læse meget mere om den på sensetik.dk.
Nedenfor ser du mine egne ord og tanker om Sensetik terapi i Kris udgaven:
Grounding
Læs mere
Grounding forbinder vi med “at have begge ben på jorden”. At være groundet vil sige at kunne mærke sin krop og få sin vejrtrækning godt ned i kroppen.
Vores grounding er vigtig for at vi kan bære os selv og mærke hvordan vi har det – og hvad vi vil eller ikke vil. Når dit hoved er helt propfyldt med tanker og føles dobbelt så stort som din krop, når du er svimmel, har tankespind, er forvirret, er stresset eller farer op, kan det være et tegn på at du ikke er groundet.
Under samtalen vil jeg opfordre dig til at have fokus på at mærke dine egne ben når du sidder i stolen, eller når du står op og trække vejret ned i maven. Hvis du er stresset, er bange eller tænker mange hurtige tanker, vil hjertet tit banke lidt hurtigere og kroppen være i beredskab. Måske kan du mærke at det strammer for brystet.
Ved at fokusere på lange dybe udåndinger og at afspænde kroppen kan du hjælpe dig selv til at få det mere roligt og frit i dig selv.
Opmærksomhed nedad
Læs mere
Jeg gør meget ud af at have opmærksomhed på at komme ned i tempo, at mærke kroppen og at være konkret i forhold til hvor du er lige nu. Og hvad betyder det så i praksis i mit terapilokale?
Ned i tempo
Tempo betyder meget i mit arbejde med dig som klient – ofte er det der vi starter. Når vi er hurtige, fx snakker hurtigt eller stresser med at “skulle nå” noget, er det sværere at mærke hvordan vi har det. Jeg vil måske opfordre dig til at tale lidt langsommere og trække vejret dybt imens. Og fokusere på hvordan du har det lige nu i stedet for hvor du gerne vil hen. Det viser sig ofte at være det mest frugtbare – også for hvor du gerne vil hen.
Ned i kroppen
Ned i kroppen betyder at jeg støtter dig i at mærke dine følelser i kroppen i modsætning til at du bruger hovedet til at tænke over hvordan du har det. Næste gang du bliver vred eller ked af det så prøv at registrere hvor dine følelser kan mærkes – mine er i kroppen. Og tænk på et lille barn der bliver vred. Det er tydeligt at se at følelsen er i hele kroppen når barnet kaster sig rundt og skriger.
Vi er vant til at bruge hovedet – og heldigvis for det! Men vi er på vildspor når vi bruger hovedet til at tænke hvordan vi har det – i stedet for at lytte til de følelser der kan guide os ganske klogt, hvis vi lader dem.
Ned i det konkrete
Ned i det konkrete betyder at vi sammen undersøger hvad der er i dig lige nu. Fx hvis en konkret situation fra dit liv fylder. Så spørger jeg ind til “Hvad er der lige nu? Hvordan har du det lige nu?”
Noget konkret skal ses i modsætning til noget abstrakt som “jeg er altid ked af det” / “det hele er bare noget l…” / “min kæreste kritiserer mig altid” / “det hele er min skyld”.
Min erfaring er at kombinationen af 3 x ned er en helt konkret, ikke-mystisk og lettilgængelig tilgang der er nem at forholde sig til. Vi ser på det der er – her og nu.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vestibulum ac diam sit amet quam vehicula elementum sed sit amet dui. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Sed porttitor lectus nibh. Curabitur arcu erat, accumsan id imperdiet et, porttitor at sem. Vestibulum ac diam sit amet quam vehicula elementum sed sit amet dui.
Kontakt
Læs mere
Kontakt er at være til stede med sig selv eller med en anden. Uden at være i spekulationer om noget eller at være fraværende på anden vis. Kontakten til os selv kan blive forstyrret når vi siger til os selv at vi skal have det eller gøre på en bestemt måde. Eller at vi i hvert fald ikke må have det sådan og sådan.
Uden kontakt er vi ikke rigtigt sammen – hverken med os selv eller vores nære. Og så kan vi mærke at der er noget der ikke er som det skal være. Men når vi er kommet langt væk fra god kontakt kan ikke-kontakten dog blive det nye normale, og vi kan komme til at fortælle os selv at “det kan nok ikke blive bedre end det her”.
Men kontakt føles godt. Fx når du er blevet virkelig vred og bare kan mærke “JA – det er jeg vred over!” Eller når du græder dybt efter at have holdt tilbage i lang tid – selv om du er ked af det eller måske ulykkelig, er det en lettelse at komme ud med det. Eller ganske enkelt når du sidder og nyder morgenkaffen og bare er glad.
Hos mig får du mulighed for åbent at undersøge hvordan du har det og at møde dig selv kærligt i det. På den måde får du gennem øvelse lettere adgang til god kontakt med dig selv. God kontakt til dig selv er en forudsætning for god kontakt med andre.
Vaner
Læs mere
Vores vaner er indgroede og stærke. Vi er dog på trods af automatikken dog stadig herre over vores vaner. Vi kunne have valgt at køre fodgængerne ned – selv om vi nok ikke gør det!
På samme måde har vi vaner for at tænke og drage konklusioner om os selv og andre. Vi har vaner for at handle – nogle gange hensigtsmæssigt og andre gange uhensigtsmæssigt.
Et eksempel på en uhensigtsmæssig vane er en vane med at gå op i tempo. Når du og din partner skal tale sammen om et svært emne, hører du midt i samtalen dig selv tale rigtig hurtigt. Måske lukker dit bryst til og du spænder i kæber og skuldre. Måske er du i virkeligheden irriteret eller ligefrem vred på din partner? Men du synes ikke du har en gyldig grund til at blive irriteret så du undertrykker din reaktion.
I stedet kan du hos mig øve dig i at stoppe op og tale lidt langsommere så du kan mærke hvordan du har det når du siger ordene. Når du kommer fra det sted, kan du fortælle din partner hvorfor du er vred på ham/hende og have det mere frit indeni samtidig. Og sandsynligheden for at din partner kan mærke det – og vil respondere mere åbent på hvad du siger – er større.
Jeg hjælper dig til at undersøge hvad dine vaner er. Hvilke vaner du har for at begrænse dig selv og hvordan du kan indarbejde nye vaner for at være med dig selv og ikke mod dig selv.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vestibulum ac diam sit amet quam vehicula elementum sed sit amet dui. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Sed porttitor lectus nibh. Curabitur arcu erat, accumsan id imperdiet et, porttitor at sem. Vestibulum ac diam sit amet quam vehicula elementum sed sit amet dui.
Nærvær
Læs mere
Jeg prioriterer som psykolog nærvær højt. At jeg er nærværende sammen med dig og lytter åbent til hvad du kommer med. Jeg er som fagperson og som menneske øvet i – og går jævnligt i supervision med – at være ordentligt til stede sammen med dig om det du kommer med.
Nærvær giver en bedre kontakt kvalitet og autencitet i samvær. At øve sig i at være mere nærværende hænger sammen med en øget kropsbevidsthed og fokus på vejrtrækning.
Jeg understøtter en øget opmærksomhed på din krop. Hvad vil din krop fortælle når den automatisk spænder op i en situation du udmærket godt ved ikke er farlig? Hvorfor virker det ikke at sige til dig selv at der ikke er fare på færde? Dit hoved kan ikke overbevise din krop om at der ikke er noget der er farligt.
Gennem undersøgelse af vejrtrækning og kropsvaner kan du blive klogere på dig selv og på hvad din krop siger til dig – og at bruge din krop sammen med dit hoved. Jeg bruger enkle kropsteknikker til at hjælpe dig til at opdage hvor du spænder i kroppen og til at løsne op.
Valg
Læs mere
Vi træffer mange valg hver dag. Nogle større og mere betydningsfulde end andre. Nogle gange træffer vi bevidste valg, andre gange træffer vi automatiske valg. Nogle gange træffer vi dårlige valg for os selv.
Et eksempel på et dårligt valg kan være selvkritik. Måske har dine forældre kritiseret dig meget gennem din opvækst. På den måde er det blevet normalt for dig at blive kritiseret og at kritisere dig selv. Du har fået en kritik-vane. Hvis du fx gør noget du ikke synes er gjort godt nok, mærker du måske kun en ubehagelig følelse indeni. Du har valgt at kritisere og tale grimt til dig selv – omend du gør det så automatisk at du ikke har lagt mærke til det.
Nogle gange kan vi på den måde ikke få øje på valgene da vanerne for at tænke om os selv på bestemte måde er så stærke. Du kan blive bedre til at få øje på de vaner hvor du går imod dig selv og at vælge fx at tale rart til dig selv i stedet. Efterhånden som du bliver mere øvet, vil valget blive tydeligere for dig. Så kan friheden over hvor meget du har at sige over dit eget liv mærkes!
At du vælger dig selv betyder at du møder dig selv. Jeg støtter dig i at møde dig selv ved at møde dig helt som du er.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vestibulum ac diam sit amet quam vehicula elementum sed sit amet dui. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Sed porttitor lectus nibh. Curabitur arcu erat, accumsan id imperdiet et, porttitor at sem. Vestibulum ac diam sit amet quam vehicula elementum sed sit amet dui.
Kontakt mig
Stil mig meget gerne et spørgsmål eller skriv hvis du er interesseret i at booke en tid. Dine data bliver kun brugt til at besvare dig og slettes herefter.